Le Mans

24 Hours of Le Mans er en af verdens mest ikoniske motorsportsbegivenheder. Én gang om året samles verdens bedste langdistancekørere og nogle af bilindustriens største producenter i Frankrig for at kæmpe i et døgn på Circuit de la Sarthe. Her handler det ikke kun om at være hurtigst. Bilerne skal også være pålidelige, førerne skal kunne holde koncentrationen, og holdene skal træffe de rigtige beslutninger gennem 24 timers racing.

Netop kombinationen af fart, strategi, teknologi, mørke, regn og udmattelse gør Le Mans til noget helt andet end et almindeligt racerløb.

Historien bag Le Mans

Den første udgave af 24 Hours of Le Mans blev kørt i 1923. Bag løbet stod Automobile Club de l’Ouest, ACO, som var blevet grundlagt i 1906. Ideen var at skabe en konkurrence, der kunne teste bilernes pålidelighed og samtidig presse bilproducenterne til at udvikle ny teknologi.

33 biler fra 20 producenter stillede til start i det første løb. Vejret viste sig fra sin barske side, blandt andet med hagl undervejs, men hele 30 biler nåede målstregen. Chenard & Walcker med André Lagache og René Léonard blev de første officielle vindere.

Siden har Le Mans udviklet sig enormt, men grundideen er stadig den samme: Hvem kan tilbagelægge den længste distance på 24 timer?

24 timer – og alt kan ske

Le Mans er ikke et løb, hvor man nødvendigvis vinder ved at være hurtigst på hver eneste omgang. En bil kan sagtens være nogle tiendedele langsommere end konkurrenten og alligevel vinde, hvis den undgår problemer.

Motor, gearkasse, bremser, dæk og aerodynamik skal fungere gennem et helt døgn. Samtidig skifter forholdene dramatisk. Førerne starter om eftermiddagen, kører gennem natten og ser solen stå op igen, inden løbet afsluttes.

Det betyder også, at strategi er afgørende. Hvornår skal bilen i pit? Hvilke dæk skal bruges? Skal man satse på regnvejrsdæk eller blive på slicks? Hvor meget brændstof kan man spare? Og hvor hårdt kan føreren presse bilen?

Legendariske løb og dueller

Le Mans har gennem tiden budt på utallige dramatiske dueller.

I 1966 blev løbet centrum for en af motorsportens mest berømte kampe. Ford havde besluttet at slå Ferrari på hjemmebanen efter flere års italiensk dominans. Ford GT40 viste sig at være stærk nok, og Ford sluttede som nummer ét, to og tre. Det blev begyndelsen på en af de mest berømte rivaliseringer i Le Mans-historien.

Et andet ikonisk øjeblik kom i 1971, hvor Porsche 917 satte en imponerende distance-rekord på 5.335,31 kilometer. Rekorden stod helt frem til 2010, hvor Audi slog den.

Og så er der 1991, hvor Mazda 787B skrev historie. Den japanske bil vandt med sin karakteristiske wankelmotor og er fortsat den eneste japanske bilproducent, der har vundet Le Mans med en rotationsmotor.

I nyere tid kom et historisk øjeblik i 2023, hvor Ferrari vandt 100-årsudgaven med Ferrari 499P. Det var Ferrari's første samlede sejr på Le Mans siden 1965.

Sjove facts om Le Mans

Le Mans er fyldt med historier og mærkværdigheder.

Vidste du eksempelvis, at løbet ikke blev afviklet hvert år? Anden Verdenskrig satte konkurrencen på pause, og senere blev 2020-udgaven gennemført i september i stedet for den normale juni-dato på grund af coronapandemien.

Et andet interessant faktum er, hvor meget Le Mans har påvirket almindelige biler. Gennem historien er teknologier som skivebremser, direkte benzinindsprøjtning, turboladning og avanceret belysning blevet udviklet eller afprøvet i forbindelse med motorsporten. Jaguar introducerede eksempelvis skivebremser på sine C-Type-biler i 1953.

Og Le Mans handler ikke kun om bilen. I 2026 bestod feltet af 62 biler og 186 førere, da den 94. udgave blev kørt.

Banen – Circuit de la Sarthe

En stor del af Le Mans' charme kommer fra banen. Circuit de la Sarthe er en kombination af permanent racerbane og offentlige veje, og layoutet er gennem tiden blevet ændret af hensyn til sikkerhed og udviklingen i motorsporten.

Den lange Mulsanne Straight er et af banens mest berømte steder. Her kunne bilerne tidligere nå ekstreme hastigheder, før der blev indført chikaner for at reducere farten.

Andre legendariske sektioner er Tertre Rouge, Arnage, Porsche Curves og Ford Chicanes. Hver del stiller forskellige krav til bilen og føreren.

Det er også en enorm udfordring at køre banen om natten. Store dele af området ligger omgivet af skov, og når mørket falder på, bliver synligheden dramatisk dårligere. Derfor har udviklingen af forlygter altid været vigtig på Le Mans.

Flere klasser kæmper samtidig

En særlig ting ved Le Mans er, at flere forskellige klasser kører på banen samtidig.

I dag er Hypercar den øverste klasse og omfatter både LMH- og LMDh-biler. Her finder man de store fabriksproducenter og de hurtigste biler. Derudover køres der i LMP2 og LMGT3.

Det betyder, at en fører ikke bare skal holde øje med sine direkte konkurrenter. De hurtigste Hypercars skal hele tiden navigere rundt mellem langsommere biler, hvilket gør trafikken til en vigtig del af løbet.

Hvad gør Le Mans så specielt?

Det korte svar er: alt det, der kan gå galt.

På en almindelig racerdag kan man ofte analysere favoritterne ud fra fart og kvalifikation. På Le Mans skal man tænke langt bredere. En fører skal fungere i dagslys og mørke. Bilen skal kunne klare regn og tørvejr. Strategien skal fungere, og mekanikerne skal levere perfekte pitstops.

Samtidig er Le Mans en test af både menneske og maskine. Det er ikke tilfældigt, at ACO gennem mere end 100 år har brugt løbet som en form for teknologisk laboratorium.

Det er også et løb med en helt særlig atmosfære. Hundrede tusindvis af fans samles omkring banen, og mange tilbringer flere dage på området. I 2023 overværede omkring 325.000 tilskuere 100-årsudgaven.

Sådan kan du bette på Le Mans

Le Mans kan være interessant fra et bettingperspektiv, fordi der er mange forskellige markeder at spille på.

Det mest oplagte er naturligvis vinder af løbet, hvor du vælger den bil, du tror ender øverst efter 24 timer. Her er det ikke nok kun at se på bilens rå hastighed. Holdets tidligere resultater, førernes erfaring, pålidelighed og strategi kan være mindst lige så vigtigt.

Du kan også kigge på podieplaceringer, top 5 eller top 10, hvor du spiller på, om en bestemt bil ender blandt de bedste.

Der findes desuden head-to-head-spil, hvor to biler eller hold sættes op mod hinanden. Her kan man eksempelvis vurdere, hvem der har den bedste kombination af bil, førere og strategi.

Når du analyserer et Le Mans-spil, kan det være relevant at kigge på kvalifikation, long-run pace, tidligere resultater, førernes erfaring, pitstopstrategi, pålidelighed og vejrudsigten. Især vejret kan ændre hele løbet, hvis regnen rammer på det forkerte tidspunkt.

Le Mans er samtidig et løb, hvor meget kan ændre sig på få timer. Derfor er livebetting også en mulighed, hvor man kan følge udviklingen og reagere på eksempelvis safety cars, vejrskifte eller tekniske problemer.

Som altid med betting bør spil være underholdning, og man bør kun spille for penge, man har råd til at tabe.

Le Mans-vindere siden 2000

2026 Mike Conway / Kamui Kobayashi / Nyck de Vries (Storbritannien/Japan/Nederlandene) Toyota
2025 Robert Kubica / Yifei Ye / Phil Hanson (Polen/Kina/Storbritannien) Ferrari
2024 Antonio Fuoco / Miguel Molina / Nicklas Nielsen (Italien/Spanien/Danmark) Ferrari
2023 Alessandro Pier Guidi / James Calado / Antonio Giovinazzi (Italien/Storbritannien/Italien) Ferrari
2022 Sébastien Buemi / Brendon Hartley / Ryo Hirakawa (Schweiz/New Zealand/Japan) Toyota
2021 Mike Conway / Kamui Kobayashi / José María López (Storbritannien/Japan/Argentina) Toyota
2020 Sébastien Buemi / Brendon Hartley / Kazuki Nakajima (Schweiz/New Zealand/Japan) Toyota
2019 Fernando Alonso / Sébastien Buemi / Kazuki Nakajima (Spanien/Schweiz/Japan) Toyota
2018 Fernando Alonso / Sébastien Buemi / Kazuki Nakajima (Spanien/Schweiz/Japan) Toyota
2017 Earl Bamber / Timo Bernhard / Brendon Hartley (New Zealand/Tyskland/New Zealand) Porsche
2016 Romain Dumas / Neel Jani / Marc Lieb (Frankrig/Schweiz/Tyskland) Porsche
2015 Earl Bamber / Nico Hülkenberg / Nick Tandy (New Zealand/Tyskland/Storbritannien) Porsche
2014 Marcel Fässler / André Lotterer / Benoît Tréluyer (Schweiz/Tyskland/Frankrig) Audi
2013 Tom Kristensen / Allan McNish / Loïc Duval (Danmark/Storbritannien/Frankrig) Audi
2012 André Lotterer / Marcel Fässler / Benoît Tréluyer (Tyskland/Schweiz/Frankrig) Audi
2011 André Lotterer / Marcel Fässler / Benoît Tréluyer (Tyskland/Schweiz/Frankrig) Audi
2010 Timo Bernhard / Romain Dumas / Mike Rockenfeller (Tyskland/Frankrig/Tyskland) Audi
2009 David Brabham / Marc Gené / Alexander Wurz (Australien/Spanien/Østrig) Peugeot
2008 Rinaldo Capello / Tom Kristensen / Allan McNish (Italien/Danmark/Storbritannien) Audi
2007 Rinaldo Capello / Tom Kristensen / Allan McNish (Italien/Danmark/Storbritannien) Audi
2006 Frank Biela / Emanuele Pirro / Marco Werner (Tyskland/Italien/Tyskland) Audi
2005 JJ Lehto / Tom Kristensen / Marco Werner (Finland/Danmark/Tyskland) Audi
2004 Seiji Ara / Rinaldo Capello / Tom Kristensen (Japan/Italien/Danmark) Audi
2003 Dindo Capello / Tom Kristensen / Guy Smith (Italien/Danmark/Storbritannien) Bentley
2002 Frank Biela / Tom Kristensen / Emanuele Pirro (Tyskland/Danmark/Italien) Audi
2001 Frank Biela / Tom Kristensen / Emanuele Pirro (Tyskland/Danmark/Italien) Audi
2000 Frank Biela / Tom Kristensen / Emanuele Pirro (Tyskland/Danmark/Italien) Audi

Kontakt

mail@smvnyt.dk

Søgade 4
8643 Ans By

Udvalgt artikel

Bliv klogere på Wimbledon
Læs mere her.