Den første udgave af Tour de France blev kørt i 1903. Ideen opstod i forbindelse med den franske avis L'Auto, som ønskede at øge avisens oplag. Journalisten Géo Lefèvre foreslog en cykelkonkurrence rundt i Frankrig, og redaktøren Henri Desgrange tog ideen videre.

Starten gik 1. juli 1903 med 60 ryttere. Allerede første etape var en voldsom udfordring på hele 467 kilometer fra Montgeron til Lyon. Hele den første Tour bestod blot af seks etaper, men rytterne tilbagelagde omkring 2.400 kilometer. Maurice Garin blev den første vinder.

Siden har løbet udviklet sig enormt. Bjerge, enkeltstarter, holdtidskørsler, pointkonkurrencer og mange andre elementer er kommet til, mens løbet i dag er blevet en global sportsbegivenhed.

Når man siger Tour de France, tænker de fleste straks på den gule trøje. Maillot Jaune bæres af den rytter, der fører det samlede klassement, og efter sidste etape er det rytteren med den bedste samlede tid, der vinder Tour de France.

Men den gule trøje er langt fra den eneste, der er værd at holde øje med.

Den grønne trøje gives til den førende i pointkonkurrencen og er traditionelt tæt forbundet med sprinterne. Den prikkede bjergtrøje kæmpes der om på de hårdeste stigninger, mens den hvide trøje markerer den bedste unge rytter.

Det betyder også, at en rytter kan få succes i Touren uden at være i nærheden af at vinde den samlede konkurrence. En sprinter kan jagte etape- og pointsejre, mens en specialist i bjergene kan gå efter den prikkede trøje.

En af Tour de Frances store styrker er variationen. En typisk Tour består af forskellige typer etaper, som stiller helt forskellige krav til rytterne.

På de flade etaper er det ofte sprinterne, der kommer i centrum. Her kan et helt felt bevæge sig mod mål i høj fart, inden de hurtigste ryttere kæmper om sejren i en såkaldt massespurt.

Bjergetaperne er noget helt andet. Her bliver farten lavere, men belastningen langt større. De store bjergpas kan skabe enorme tidsforskelle, og det er ofte her, kampen om den gule trøje for alvor bliver afgjort.

Endelig er der enkeltstarterne, hvor rytterne kører mod uret én efter én. Her kan en rytter ikke gemme sig i feltet eller få hjælp fra holdkammerater på samme måde. Aerodynamik, koncentration og evnen til at holde et højt tempo bliver afgørende.

Ruten ændrer sig hvert år, og arrangørerne forsøger hele tiden at skabe en blanding af kendte klassikere og nye udfordringer. Alperne og Pyrenæerne er blandt de mest ikoniske bjergområder, mens stigninger som Alpe d'Huez, Tourmalet og Mont Ventoux har skrevet sig ind i Tour-historien.

Som eksempel bestod 2026-udgaven af 21 etaper og omkring 3.321 kilometer med flade etaper, kuperede etaper, otte bjergetaper samt både holdtidskørsel og individuel enkeltstart.

Tour de France er fyldt med løb, som stadig bliver diskuteret blandt cykelfans.

En af de mest ikoniske stigninger er Alpe d'Huez, hvor tusindvis af tilskuere hvert år kan skabe en nærmest elektrisk stemning. Mont Ventoux har ligeledes været scene for nogle af Tourens mest dramatiske øjeblikke.

I nyere tid har duellerne mellem Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard givet Touren en ny rivalisering. De to ryttere har kæmpet om sekunder og sejre på både bjerge og enkeltstarter, og deres dueller har vist, hvor små marginalerne kan være i et treugers etapeløb.

Historien rummer også mange andre store navne. Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault og Miguel Indurain har hver vundet Tour de France fem gange – en bedrift, som kun disse fire ryttere har opnået.

Et særligt kapitel er også Mark Cavendish, som gennem sin karriere blev synonym med Tourens massespurter og etapejagten. Og så er der naturligvis de mange danske ryttere, som gennem tiden har været med til at gøre interessen for Touren enorm i Danmark.

Tour de France er også fyldt med pudsige detaljer.

Vidste du eksempelvis, at den første Tour-etape var længere end 450 kilometer? I dag virker det næsten ufatteligt, når man sammenligner med moderne etaper.

Et andet sjovt element er begrebet lanterne rouge. Det bruges om den rytter, der ligger sidst i det samlede klassement – altså Tourens "røde lanterne". Selvom placeringen er den sidste, kan den stadig blive en del af en rytters fortælling om Touren.

Og Touren er ikke nødvendigvis kun en fransk begivenhed. Løbet har gennem årene haft starter i en lang række andre lande. Det såkaldte Grand Départ er blevet en vigtig del af Tourens internationale profil.

Det særlige ved Tour de France er først og fremmest kombinationen af individuel præstation og teamwork.

Når man ser en enkelt rytter køre alene op ad et bjerg, kan det ligne en kamp mellem to personer. I virkeligheden er der ofte et helt hold bag. Holdkammerater henter vand og mad, beskytter kaptajnen mod vinden, kontrollerer udbrud og sætter tempoet på bjergene.

Samtidig foregår løbet gennem et levende landskab. Tilskuerne står få meter fra rytterne, og en almindelig landevej kan på få timer blive forvandlet til verdensscene. Det gør Touren anderledes end mange andre store sportsbegivenheder.

Tour de France giver også mange muligheder for dem, der gerne vil kombinere cykling med betting. Det er dog vigtigt at betragte betting som underholdning og kun spille for penge, man har råd til at tabe.

Det mest oplagte marked er den samlede vinder af Tour de France. Her spiller man på, hvem der efter alle etaper står øverst i klassementet.

Der findes imidlertid mange andre muligheder. Man kan eksempelvis spille på etapevindere, hvor man vurderer, hvilken rytter der passer bedst til den enkelte etape. På en flad etape vil sprintere typisk være interessante, mens bjergetaper kan give helt andre muligheder.

Der findes også spil på podieplaceringer, trøjevindere og head-to-head-dueller, hvor to ryttere sættes direkte op mod hinanden.

En god måde at følge betting på er derfor at studere selve etapen først. Er den flad, kuperet eller fyldt med bjergstigninger? Hvem har vist god form? Hvordan passer ruten til de enkelte rytteres styrker? Og forventes der massespurt eller et udbrud?

Det er samtidig værd at huske, at cykling er en sport med stor usikkerhed. Styrt, vejr, sygdom, taktik og holdenes dispositioner kan ændre billedet på få minutter. Derfor er der aldrig nogen garanti for, at en favorit vinder.

Tour de France er blevet meget mere end et cykelløb. Det er en blanding af sportshistorie, fransk kultur, naturoplevelser, taktik, drama og folkefest.

Fra den første primitive udgave i 1903 til nutidens højteknologiske cykler og enorme tv-produktioner har Touren bevaret det grundlæggende: Rytterne skal gennem tre hårde uger, over hundredvis af kilometer og nogle af Europas mest krævende bjerge.

Og måske er det netop derfor, Tour de France bliver ved med at fascinere. Hver dag kan historien ændre sig. En ny rytter kan slå igennem, en favorit kan tabe sekunder på et bjerg, og en tilsyneladende ubetydelig etape kan pludselig blive afgørende.