Det første officielle VM i ishockey blev spillet i 1920 i Antwerpen. Dengang var turneringen en del af de olympiske lege, og Canada vandt det første mesterskab. I de første mange år var Canada den dominerende nation, men efterhånden kom især Sovjetunionen, Sverige, Tjekkoslovakiet, Finland og USA til at spille en større rolle.

Faktisk blev de olympiske ishockeyturneringer helt frem til 1968 også regnet som verdensmesterskaber. Det betyder, at historien om VM er tæt forbundet med OL og med ishockeyens udvikling fra en nordamerikansk sportsgren til en global sportsgren.

I dag er VM en årlig begivenhed, hvor 16 hold deltager i den øverste division. Turneringen spilles normalt i to indledende grupper, hvorefter de bedste hold går videre til kvartfinalerne. Herfra er det knockout: kvartfinale, semifinale og til sidst den store finale.

Det særlige ved VM-formatet er, at et hold først skal igennem en lang indledende fase, før medaljerne bliver afgjort. Det giver plads til både gode og dårlige dage.

Efter gruppespillet mødes de bedste hold i kvartfinalerne. Her kan én dårlig kamp være nok til at sende en guldkandidat hjem. Vinder man kvartfinalen, venter semifinalen – og derefter finalen, hvor alt står på spil.

Det giver ofte en interessant blanding af taktisk ishockey i gruppespillet og mere nervepræget knockout-hockey senere i turneringen.

Ved VM 2026 var Schweiz blandt de store historier. Holdet spillede på hjemmebane og nåede finalen for tredje år i træk. Schweiz havde allerede tabt finalerne i 2024 og 2025 og jagtede derfor sit første VM-guld. Finland endte dog med at tage guldet, mens Schweiz fik sølv og Norge vandt bronze.

VM i ishockey har gennem tiden udviklet nogle af sportens største rivaliseringer.

Canada mod Rusland eller Sovjetunionen har i årtier været en klassiker. Sverige og Finland har deres egen nordiske rivalisering, hvor kampene ofte bliver intense og tætte. Og når Canada og USA mødes, er det ikke kun en ishockeykamp – det handler også om naboskab, stolthed og sportspolitisk rivalisering.

Tjekkiet og Slovakiet har ligeledes en særlig historie. De to nationer var tidligere en del af Tjekkoslovakiet, men efter delingen har de udviklet deres egne stærke ishockeytraditioner.

VM-historien er fyldt med kampe, som stadig huskes.

En af de mest bemærkelsesværdige nyere VM-præstationer kom i 2025, hvor USA vandt verdensmesterskabet efter 92 års ventetid. Amerikanerne slog Schweiz 1-0 efter overtid i finalen, hvor Tage Thompson scorede det afgørende mål.

Schweiz har samtidig været tæt på flere gange. Holdet nåede finalen i både 2024, 2025 og 2026, men måtte vente på den helt store triumf.

For danske fans er VM 2018 også værd at huske. Turneringen blev afholdt i Danmark med kampe i København og Herning, og det danske landshold leverede flere stærke præstationer foran et begejstret hjemmepublikum. Danmark sluttede turneringen som nummer otte.

En af de store attraktioner ved VM er muligheden for at se nogle af verdens bedste spillere på samme is.

Spillere som Sidney Crosby, Alexander Ovechkin, Connor McDavid, Auston Matthews, Leon Draisaitl og Nathan MacKinnon har gennem tiden gjort VM endnu mere interessant, når deres NHL-hold er blevet slået ud i tide til, at de kunne rejse til Europa.

Samtidig er VM en fantastisk mulighed for at opdage de næste store stjerner. Unge spillere kan få deres internationale gennembrud foran et verdensomspændende publikum.

I 2026 var eksempelvis canadieren Macklin Celebrini blandt turneringens markante profiler med seks mål og otte assists, mens schweiziske Roman Josi blev kåret til turneringens mest værdifulde spiller.

Der er masser af interessante detaljer i VM-historien. Canada vandt det første mesterskab i 1920, mens 2020-turneringen blev aflyst på grund af coronapandemien.

Og selv om Canada traditionelt har været den store stormagt, har europæiske nationer for længst vist, at de kan slå nordamerikanerne. Finland, Sverige, Tjekkiet og Rusland/Sovjetunionen har alle haft perioder, hvor de har domineret verdenseliten.

En anden særlig ting ved VM er blandingen af NHL-stjerner og spillere fra europæiske ligaer. Det gør turneringen anderledes end eksempelvis Stanley Cup, hvor alle spillere kommer fra NHL-systemet.

VM er først og fremmest en turnering for landshold. Det betyder, at spillerne ikke kæmper for deres klub, men for deres nation.

Det giver en helt anden stemning. Nationaltrøjer, flag, slagsange og fans fra mange forskellige lande fylder arenaerne. Samtidig er kampene ofte præget af en særlig blanding af europæisk og nordamerikansk ishockey.

For danske fans er det ekstra interessant, fordi VM normalt spilles på europæisk tid. Man kan altså følge kampene hjemmefra uden at skulle stå op midt om natten – og når Danmark spiller, bliver en almindelig majdag hurtigt forvandlet til hockeyfest.

VM giver også mange forskellige muligheder for sportsbetting. Man kan naturligvis spille på vinderen af turneringen, men der findes langt flere markeder.

Et oplagt spil er kampens vinder, hvor man vælger det hold, man tror vinder. Man kan også spille på overtid, antal mål eller handicap, hvor det ene hold eksempelvis starter med et virtuelt forspring.

Derudover tilbyder mange bookmakere live betting. Her kan kampens udvikling ændre oddsene markant. Et hold, der kommer bagud tidligt, kan pludselig give høje odds, mens et favoritmandskab med en solid føring bliver mindre interessant prismæssigt.

Man kan også kigge på målscorere, point, antal mål i kampen eller resultater efter de enkelte perioder. Ved VM kan det være interessant at følge holdenes form, skader, målmandspræstationer og ikke mindst hvilke NHL-spillere der er kommet til.

Uanset hvilken type betting man vælger, er det en god idé at betragte det som underholdning og sætte et fast budget på forhånd. Ingen spil er sikre, og selv de største favoritter kan ryge ud efter én dårlig kamp.