Den første udgave af The Open blev spillet i 1860 på Prestwick Golf Club i Skotland. Dengang deltog blot otte professionelle spillere, og vinderen var Willie Park Snr., som vandt med to slag foran Old Tom Morris. Præmien var ikke penge, men et stort læderbælte kendt som Challenge Belt.

De første 12 udgaver blev spillet på Prestwick, men fra 1872 begyndte St Andrews og Musselburgh også at være værter. I 1873 blev den berømte Claret Jug introduceret, og Tom Kidd blev den første spiller, der modtog trofæet.

Siden har The Open udviklet sig fra en lille skotsk turnering til en international begivenhed med deltagere fra hele verden. Alligevel er mange af traditionerne bevaret, og turneringen omtales fortsat som golfens oprindelige mesterskab.

Vinderen af The Open får overrakt Golf Champion Trophy, som næsten alle kender som Claret Jug. Det nuværende trofæ er en kopi. Efter 1927 besluttede man at beholde det originale trofæ, mens vinderne fremover skulle have en replika.

Navne som Harry Vardon, Bobby Jones, Ben Hogan, Jack Nicklaus, Tom Watson, Seve Ballesteros, Tiger Woods og mange andre står på den lange liste over Champion Golfers.

Harry Vardon har rekorden med seks Open-sejre, mens Tom Watson vandt fem gange. Jack Nicklaus vandt tre gange og blev desuden nummer to hele syv gange.

The Open har leveret nogle af golfsportens mest dramatiske øjeblikke.

En af de mest berømte dueller fandt sted i 1977 på Turnberry, hvor amerikanerne Tom Watson og Jack Nicklaus kæmpede direkte mod hinanden. De to lå helt lige efter tre runder og havde allerede distanceret resten af feltet. På sidste dagen fortsatte kampen, og Watson endte med at vinde med blot ét slag. Turneringen blev efterfølgende kendt som "Duel in the Sun".

Turnberry var også scene for en dramatisk afslutning i 2009. Her var den 59-årige Tom Watson tæt på en sensationel sjette Open-sejr. Han havde før sidste hul en føring på ét slag, men en bogey sendte ham i playoff mod Stewart Cink, som endte med at vinde.

Et andet særligt øjeblik kom i 2000, da Tiger Woods vandt på St Andrews med hele otte slag ned til nummer to. Det var en magtdemonstration på en bane, hvor vinden ellers kan gøre selv korte huller vanskelige.

The Open er fyldt med historiske kuriositeter.

Young Tom Morris er stadig den yngste vinder af turneringen. Han vandt i 1868 som blot 17 år og 156 dage gammel. Han vandt desuden fire Opens i træk fra 1868 til 1872 – en bedrift, som ingen siden har gentaget.

Young Tom stod også for turneringens første hole-in-one i 1869.

I de tre første udgaver var der ingen præmiepenge overhovedet. Først i 1863 blev der uddelt penge, hvor den samlede præmiesum var blot 10 pund.

Og så er der vejret. The Open er berømt for vind, regn og skiftende forhold. I 1995 blev spillet på St Andrews eksempelvis afbrudt af vind på omkring 40 mph, mens Royal Birkdale i 2008 bød på så vanskelige forhold, at ingen spillere var under par efter første runde.

En stor del af The Opens identitet kommer fra banerne. Turneringen spilles på klassiske linksbaner, hvor spillerne ofte møder hård vind, dybe bunkers, højt græs og faste, hurtige fairways.

St Andrews Old Course er måske den mest berømte af dem alle. Banen regnes som golfens hjem og har lagt græs til nogle af turneringens største øjeblikke.

Andre ikoniske Open-baner er blandt andet Royal Birkdale, Carnoustie, Royal Troon, Muirfield og Turnberry. Hver bane har sin egen karakter. Turnberry er kendt for sin spektakulære placering ved kysten, Carnoustie for sin sværhedsgrad, mens St Andrews især er berømt for sine enorme dobbeltgreens og den ikoniske Road Hole.

Det er netop variationen, der gør turneringen interessant. En spiller, der trives på én linksbane, er ikke nødvendigvis lige så stærk på den næste.

The Open adskiller sig fra mange andre store golfturneringer, fordi vejret spiller en enorm rolle. På en normal golfbane kan en dag med blæst være irriterende. På en linksbane kan den fuldstændig ændre spillet.

Spillerne skal derfor ikke kun være gode til at slå langt og præcist. De skal kunne læse vinden, kontrollere boldens flugt, spille kreativt og acceptere, at forholdene ikke altid er fair.

Det er også en turnering med en stærk historisk forbindelse. Når spillerne står på første tee på St Andrews eller slår ud på Royal Troon, skriver de sig ind i en historie, der går mere end 165 år tilbage.

The Open er også interessant fra et bettingperspektiv, fordi banerne og vejret kan give andre favoritter end på almindelige PGA Tour-turneringer.

Et oplagt sted at begynde er vinderbetting, hvor du vælger den spiller, du tror ender med at løfte Claret Jug. Her kan det være relevant at se på spillerens tidligere resultater i The Open, formkurven og erfaring på linksbaner.

Du kan også kigge på top 5-, top 10- eller top 20-placeringer, som ofte giver mulighed for at spille på spillere uden nødvendigvis at skulle ramme den samlede vinder.

Derudover findes der matchbets, hvor to spillere sammenlignes direkte, samt betting på eksempelvis bedste amatør, bedste spiller fra et bestemt land eller placering efter bestemte runder.

Når du analyserer mulighederne, er det især værd at holde øje med aktuel form, tidligere resultater på linksbaner, vindforhold, driving accuracy, approach-spil og putting. Vejrudsigten kan også få stor betydning, fordi vindretningen kan ændre sværhedsgraden markant fra den ene dag til den anden.

Som altid med betting bør spil være underholdning, og man bør kun spille for penge, man har råd til at tabe.